Oversigtskort Weissenhäuser Strand

Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand, et af de mest elskede feriecentre i Tyskland, ligger kun ca. 30 min. kørsel fra Puttgarden og kun ca. 1½ times kørsel fra grænsen i Frøslev. Her er oplevelser til hele familien 365 dage om året med muligheder for at bo i en af de mange forskellige ferieboliger og på vores 4-stjernede Strandhotel.

Her kan hele familien bl.a. opleve Subtropisches Badeparadies og blive udfordret af de mange aktiviteter i Dschungelland. Der er masser af wellness- og fitnessoplevelser i Dünenbad på det 4-stjernede Strandhotel, og "fuld fart over vandet" i Waterpark, vores vandski- og wakeboardcenter.

Vores mange forskellige restauranter, bistroer, barer og caféer sikrer, at I ikke kommer til at sulte eller tørste i ferien. Her er gastronomiske oplevelser for enhver smag, ligegyldigt om det f.eks. skal være italiensk i restaurant Osteria, familie-favoritter i buffetrestaurant Möwenbräu eller elegant i restaurant Sonnenrose.

 

Familieferie ved Østersøen – oversigtskort / kort over Weissenhäuser Strand (detaljeret beskrivelse i akkordeonen nedenfor)

Handicapvenlig rundtur i Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand 

Turen tager udgangspunkt i bygningen, hvor ankomst-receptionen for gæster i ferieparken er placeret; denne findes i oversigtskortets nederste højre hjørne.

Lige til højre for bygningen (mod øst) findes parkeringsmuligheder (P2) og ladestandere for el-biler. Forlader man bygningen til venstre (mod vest), findes der her yderligere parkeringspladser (P).

Fortsætter man af stien yderligere til venstre (mod nordvest og vest), ligger her til venstre en tennisbane umiddelbart ved siden af minigolf-banen, Eventyr-golf. Til højre finder man udendørsterrassen, der hører til Dschungelrestaurant og indgangen til Abenteuer Dschungelland (er vist på et særskilt oversigtskort). Herfra fortsætter stien til venstre (mod vest), overdækket af et gennemgående glastag.

I direkte forlængelse kommer nu på højre side en stor, udendørs eventyr-legeplads med dæk-gynger, klatrestativer og en asfalteret bane med små elektriske autoscootere for børn. På den anden side af stien ligger event-bygningen „Alm“, og i en tilstødende bygning findes  cykeludlejningen, hvor man også kan købe adgang til minigolf-banen, Eventyr-golf. Til venstre (i vestlig retning) ligger legeskibet Geheimrat Ladisch ved siden af legepladsen. Der bagved ligger bygningen med ferielejligheder Am Park, der kan nås på asfalterede stier. Indgangen til bygningen er i højde med jordoverfladen eller tilgængelig via en flad rampe.

Til venstre (mod vest) fører stien nu til det overdækkede Dünengalerie. Her finder man spisesteder, café, bar og indendørs legehjørner. Først kommer på venstre side Hops Shop, hvor igennem man kan komme ind i Donutdisco. Overfor findes parkering for barne- og klapvogne samt en mindre legeplads med mulighed for at klatre. Ca. 20 meter længere fremme på højre side ligger nu den italienske restaurant Osteria med borde på begge sider af den gennemgående gang. Til venstre ved siden af Osteria ligger Heimspiel. Begge ligger i kælderniveau, men kan uhindret nås via en sideindgang til Osteria.

Oven over Osteria og Heimspiel ligger Restaurant Möwenbräu Baltic, hvor til man kan komme med elevator. Denne befinder sig overfor American Diner, der ligger på venstre side ca. 200 m. (mod vest) fra Donutdisco. Lige derefter kommer man til indgangen til badeland Subtropisches Badeparadies (der også er vist på et selvstændigt oversigtskort). Straks derefter ligger Grandmas Coffee & Candy med borde og stole på begge sider af den gennemgående gang.

Forlader man Dünengalerie af indgangen mod vest, kommer man ud på Dorfplatz; det centrale torv. Her finder man bl.a.: EDEKA supermarked, butikker, udendørs-serveringen Fisch & Meer, bageri, scene, kontant-automat, møntvaskeri, Service Point, feedback terminal, KidzClub og Gäste-Atelier, vores 2 kreative tilbud for yngre og modne gæster. Til de fleste af disse steder er der helt uhindret adgang; og det gælder også til borde og stole under parasollerne på pladsen. Til venstre fører en sti til yderligere legeområder og til Dünenpromenade, der fører tilbage mod øst langs nordsiden af Dünengalerie.

Fortsætter man lige ud (mod vest) fra Dorfplatz, ligger bygningskomplekset med ferielejligheder An der Düne og hængekøjer til afslapning på højre side. Derfra kommer man via Vogelsand-Weg til indgangen til det 4-stjernede Strandhotel, hvor der også findes ladestandere til el-biler. Til højre for indgangen ligger Tagungszentrum med mødelokaler og konferencerum. På selve hotellet finder man Restaurant Sonnenrose, hotelreceptionen, hotelbaren og Dünenbad med bl.a. saunalandskab og wellness-området. Der er uhindret adgang til alle faciliteter inde fra hotellet. Reservation af wellness-behandling m.v. sker direkte ved den særlige Dünenbad-reception på hotellet.

Bagerst i hotellet findes ferielejlighederne Am Wald, og bag ved hotellet findes den store hotel-parkeringsplads og et græsområde med volleyballbane, grillplads, bueskydning og streetball. Til venstre i sydlig retning ligger et stort åbent legeområde, der også er udstyret med store fodboldmål. Følger man vejen fra hotel-parkeringspladsen mod syd, kommer man til Waterpark (se særskilt oversigtskort), minizoo, dyrefold med sortsnuede Walais får, fodboldgolf og Strandrideskolen. 

Området kan også nås ved at følge hovedvejen; følger man den tilbage i østlig retning til receptionsbygningen, har man på venstre side flere bygninger med ferielejligheder, feriehuse og yderligere områder. Det gælder bl.a. de særligt populære Luv & Lee ferielejligheder, der ligger i bygningskomplekser, opført i en cirkel. Bygningerne kan nås til fods via stisystemer, der fra hovedvejen også fører til bygningerne med ferielejlighederne Am Dorfplatz, der ligger lige ved badelandet Subtropisches Badeparadies.

Bag ved ferieboligkomplekset Am Park finder man den brede Dünenpromenade. Den løber langs naturbeskyttelsesområdet Weissenhäuser Brök, og har fri udsigt over klitlandskabet. Stier med fast underlag fører fra promenaden direkte ned til stranden. I ca. 300 meters østlig retning ligger den særlige hundestrand. På stranden findes her også et område med handicap-venlige toiletter, brusebade, puslerum, førstehjælps station og livredderpost, drevet af DLRG (det tyske livredningsselskab)

Umiddelbart til venstre ligger strandkurvs-udlejningen, en kiosk, udlejning af både og surfboards (Svens Surf station), Bröker Beach Bistro og den nybyggede strandmole Seebrücke. Dünenpromenade løber langs hele feriepark-området, fra Dschungelland til hotel-parkeringspladsen bag det 4-stjernede Strandhotel. Den brede promenade er i hele sin længde belagt med fliser, og er ideel for spadsereture, også med kørestole, rollatorer og barnevogne. Langs promenaden og stierne indbyder de mange bænke og rastepladser til at nyde området.

Overalt i ferieparken er der talrige parkeringsmuligheder, legepladser, affaldsfaciliteter og offentlige toiletter. Disse findes især på stranden ved Bröker Beach Bistro, i receptionsbygningen, i Waterpark og ved Heimspiel i Dünengalerie. 

 

Få det hurtige overblik:
Her er hunde velkommen og handicapvenlig adgang!

Restauranter, caféer og barer Adgang for hunde Handicapvenlig adgang
Möwenbräu Nej - men ja på indendørs terrasse Ja
Sonnenrose Nej Ja
Osteria Ja Ja, via side-indgang
Dschungelrestaurant Nej, men ja på udendørs terrasse Ja
Heimisch Nej Ja
American Diner Ja Ja
Bistro i Waterpark Ja Ja
Hapa Hapa Nej Ja
Bistro i Subtropischen Badeparadies Nej Ja
Kombüse Nej Ja
Grandmas Coffee & Candy Ja Ja
DIE BAR Ja Ja
Hotelbar Nej Ja
*"På særlige betingelser" betyder, at aktiviteten og attraktionen grundlæggende er tilgængelig for kørestolsbrugere, men at det visse steder kan kræve mere hjælp og tålmodighedstellenweise etwas mehr Unterstützung oder Geduld erfordern kann.
Attraktioner og aktiviteter Adgang for hunde Handicapvenlig adgang
Subtropisches Badeparadies Nej Kun delvist handicapvenlig adgang via særligt handicapvenligt omklædnings-rum. Kun bademuligheder i bølgebad.
Abenteuer Dschungelland Nej Kun i stue-etage
Waterpark Ja Ja
Fodboldgolf Ja Nej
Heimspiel Nej Adgang via restaurant Osteria
Eventyr minigolf Ja Ja – på særlige betingelser*
KidzClub Nej Ja – dog ingen handicapvenlige toiletter
Tennis Ja Ja - på særlige betingelser*
Beachvolleyball Nej Nej
Bueskydning Ja Ja - på særlige betingelser*
Cykel-udlejning Ja Ja – adgang til betalng dog via 1 trin
Fitness-sti Ja Ja - på særlige betingelser*
Aktiviteter på stranden Nej Nej
Fodboldskole med Manni Kaltz Ja Ja
Strandrideskole Nej Nej

Vi gør opmærksom på, at hunde generelt ikke er tilladt på vores 4-stjernede Strandhotel.