Få overblik over vores mange gastronomiske tilbud
Glæd jer til mange kulinariske oplevelser direkte ved Weissenhäuser Strand. Uanset om I foretrækker noget sødt eller salt, lokalt eller internationalt – vores restauranter, bistroer og café har noget for enhver smag. Fra morgenmad med havudsigt til afslappende frokostpauser og dejlige middage – her er nydelse i centrum.
Bæredygtighed - to go! Vores smarte retur-emballage løsning
Så let er det!
Vi serverer hver eneste dag, året rundt, et stort antal måltider som "Take-Away" / "To-Go" for vores mange gæster. Det kræver selvfølgelig emballage og indpakning, når det typisk skal transporteres hjem i ferieboligen, ud på vores mange udendørs områder eller måske sågar ned på stranden. Engangs emballage er, selv når det smides korrekt i skraldespandene, en unødig belastning for miljøet.
Derfor har vi indgået en aftale med det innovative tyske retur-emballage system, Vytal, om at tilbyde servering af "Take-Away" i genbrugs-emballage i en lang række af vores serveringssteder. Vi kalder det "Bæredygtighed To-Go".
Deltagende spisesteder
For at kunne benytte Vytal retur-emballage skal I først downloade den gratis Vytal app. Det kan f.eks. gøres via App Store.
Se, hvor vi tilbyder brug af Vytal retur-emballage:
Sådan bestiller I "Take Away" i Vytal retur-emballage
I bestiller jeres "Take Away" i et af de deltagende spisesteder. Oplys ved bestillingen, at I ønsker det leveret i retur-emballage. Når I henter jeres "Take Away", skal I scanne QR-koden på retur-emballagen med jeres Vytal-app, og vise personalet jeres bekræftelse.
Så er der "Take-Away"!
Når I har vist personalet jeres bekræftelse i Vytal-appen, kan I tage jeres "Take-Away" med i Vytal-emballagen, og nyde jeres "Take-Away", hvor I vil.
Returnering af emballage
I kan tilbagelevere jeres Vytal-returemballage indenfor 14 dage til personalet i alle deltagende spisesteder på Weissenhäuser Strand eller til alle andre Vytal-partnere over hele Tyskland. P.t. findes der ingen deltagende Vytal-partnere i Danmark, men Vytal arbejder på også at udbrede retur-emballage systemet til Danmark. Husk at få scannet retur-emballagen af vores personale, når I afleverer det tilbage.









