Vores feriehuse - med god plads til hele familien
På en ferie i et af vores hyggelige feriehuse har I masser af fordele - lige uden for døren; havet, stranden og feriecentrets mange aktiviteter og muligheder for hele familien. I vil elske solen, vandet og den vidtstrakte udsigt over Østersøen, og I vil slet ikke kunne få nok af vores mange aktiviteter, både de energifyldte og de afslappende, der ligger bare få minutters gang fra de rummelige og veludstyrede feriehuse.
Ligegyldigt om I kommer hele familien, med vennerne eller måske bare to sammen, så er de hyggelige feriehuse i Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand et godt udgangspunkt for fantastiske oplevelser på jeres ferie. Vi har både feriehuse på 44 m² med plads til op til 5 personer og store feriehuse på hele 91 m², der har plads til op til 10 personer. Vælg det feriehus, der passer bedst til jeres ønsker og behov, og glæd jer allerede nu til en oplevelserig og hyggelig ferie med masser af gode stunder sammen.
- Ferie uden praktiske bekymringer: Strøm, vand og varme? Linned og håndklæder? Slutrengøring? Det er alt sammen inkluderet i prisen!
- Perfekt til bilferien: Gratis p-pladser tæt på ferieboligen – og kun få timers kørsel hjemmefra!
- Langt væk fra hverdagen - men ikke fra alting! I har gratis opkobling til trådløst internet, så I kan dele de skønne oplevelser med hvem, I vil.
- Ferie smager også godt hos os: Lige fra friskfangede fisk til de lækreste søde desserter – her er hver en bid en smagsoplevelse.
- Oplev både kendte og eksotiske dyr i ferien: Mød over 90 faszinerende dyrearter – og bliv forbløffet!
- Et ægte ferieparadis for børn - og deres familier: Europas største boldpool, Nordtysklands vildeste badeland med eget egen "bade-biograf" og masser af sjove aktiviteter for børn og barnligesjæle.
- Ferie på bare fødder: Direkte ud til Østersøen – mærk sandet mellem tæerne og havbrisen i ansigtet.
- Billedskønne feriedage på stranden: Oplev den naturskønne, kilometerlange sandstrand - til både at slikke solskin og samle muslingeskaller.
- I vil føle jer hjemme i de hyggelige ferielejligheder og feriehuse – I skal blot komme herned og trække vejret dybt, så vil I straks føle jer godt tilpas.
- Hos os spiller vejret ingen rolle: Vores motto "Das ganze Jahr Ostsee" er jeres garanti for gode ferieoplevelser – på alle årets dage!
- Eventyr og aktiviteter, der skaber samvær: Utallige inden- og udendørs oplevelser for hele familien, også de mindste medlemmer, venner og bekendte.
Bedste pris – med garanti
Bestil jeres drømmeferie direkte hos os! Vi garanterer jer altid den bedste pris. Finder I inden for 24 timer efter jeres bestilling det samme produkt med de nøjagtig samme reservationsbetingelser et andet sted til en lavere pris, så kontakt straks vores reservationsafdeling senest inden for 48 timer. Ved last minute-bookinger senest før ankomst. Send os venligst dokumentation (f.eks. link, foto, screenshot el.l.). I kan kontakte reservationsafdelingen på tlf. +49 4361 55 40 eller på mail info@weissenhaeuserstrand.de.
Den bedste ferie ved Østersøen
- bare nogle få timer hjemmefra
Oplev vores mange aktiviteter - indendørs og udendørs
Det kan godt betale sig at kaste et blik på vores mange aktiviteter; de er nemlig med til at gøre jeres ferie i et af vores feriehuse til noget ganske særligt, som I vil huske længe. I vores indendørs aktiviteter som f.eks. Dschungelland kan I ha' rigtigt meget sjov og møde mange udfordringer - også selvom det er møgvejr udenfor. Det er bl.a. derfor, vi kan tilbyde gode ferieoplevelser hele året rundt.
Badesjov for hele familien i Subtropisches Badeparadies
I vores store badeland, Subtropisches Badeparadies, vil I kunne opleve den perfekte balance mellem afslapning og "action" for hele familien. Hvis I gerne vil tilbringe tid i, ved og på vandet, så er Subtropisches Badeparadies det helt rigtige sted. Perfekt til vandhunde og badenymfer!
I kan glæde jer til heftigt vandpjaskeri, fart over feltet og samtidig mulighed for afslapning i bl.a.:
- Bølgebadet
- Vandrutschebanerne
- "Water World" - vandlegepladsen
- Badetøjs-saunaen
- Regnskov-dusch
- Børnebassiner
- og meget mere
Ta' på eksotiske opdagelsesrejser i Dschungelland
Når I holder ferie i et af vores feriehuse på Weissenhäuser Strand, bør et eller gerne mange besøg i vores fascinerende aktivitets- og legelandDschungellandvære en stor del af jeres ferieoplevelser. Her kan hele familien slå sig løs, udfordre hinanden, lege og prøve kræfter med eksotiske oplevelser! I kan møde forskellige eksotiske dyr, "bade" og lege i Europas største boldpool med 300.000 farvestrålende bolde, udfordre jer selv på den spektakulære junglesti i trætophøjde og meget meget mere.
Waterpark - vandski og wakeboard, surfbølge, vandrutschebane o.m.m.
Waterpark i ferie- og fritidsparken Weissenhäuser Strand byder på masser af vandsport og fritidsaktiviteter, f.eks. kabelbane til wakeboard og vandski, aquapark med forskellige vandaktiviteter. Waterpark er det helt rigtige sted til en "action"-fyldt dag ved vandet.
Ta' smagsløgene med på ferie og nyd den gastronomiske mangfoldighed
I vores veludstyrede feriehuse på Weissenhäuser Strand kan I sammen selv skabe hyggelige måltider for hele familien. I kan også lade jer forkæle af de mange smagsoplevelser og gastronomiske tilbud i de forskellige restauranter, bistroer, barer og caféer hos os! I Restaurant Möwenbräu kan hele familien f.eks. få nye kulinariske oplevelser med spændende, skiftende buffeter hver dag. Efter dagens gastronomiske indtryk kan I stille og roligt slentre tilbage til jeres feriehus - mæt af maden og dagens oplevelser. I hele Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand lægger vi stor vægt på være børne- og familievenlig. I alle restauranter har vi børnemenuer, og i Restaurant Möwenbräu har vi udover de normale buffeter en helt særlig børnebuffet, hvor maden præsenteres i øjenhøjde - på netop vores mindste gæster. Vi vil gerne sikre, at både store og små kan finde deres livretter på ferien hos os.
Begynd ferien i vores feriehuse helt uden stress og jag
Så blev det endeligt tid til ferie i den friske Østersø-luft! Vi garanterer jer en afslappet og rolig start på ferien på Weissenhäuser Strand. Det sørger vores forskellige, praktiske check-in muligheder for sammen med det hjælpsomme online oversigtskort og den udførlige liste med spørgsmål og svar (FAQ). Alt sammen er med til at sikre, at I hurtigere kan flytte ind i jeres feriehus, nå ned til stranden og opleve vores mange aktiviteter!
Ved check-in har I 3 muligheder hos os
Her kan I allerede før, I rejser ned til jeres feriehus, orientere jer om, hvilke check-in muligehder, I har ved ankomst til Weissenhäuser Strand, og vælge den, der passer jer bedst:
- Standard check-in
- Quick check-in
- Selvbetjenings check-in
Undgå omveje og vildledninger, kom direkte frem til målet og lad ferien begynde
I kommer hurtigt og sikkert frem til jeres feriehus på Weissenhäuser Strand ved at benytte vores ruteplanner - eller jeres egen GPS - og vores interaktive oversigtskort. På den måde kan I undgå unødig stress og forvirring, og komme hurtigt i gang med det, det i virkeligheden drejer sig om; ferie! I kan ydermere kikke forbi vores Service Point, og få hjælp, gode råd og nyttige tips. Vores venlige medarbejdere i Service Point står klar hver dag kl. 09.00 - 20.00 til at hjælpe med problemer eller spørgsmål.
Weissenhäuser Strand er nemt at komme til
Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand er et sandt ferieparadis! Det ligger centralt og tæt på gode motor- og hovedvejsforbindelser, bare ca. 30 min. i bil fra Puttgarden og små 2 timer fra grænseovergangen i Frøslev. Selv med bus fra stationen i Oldenburg er vores feriepark nem at nå frem til. Når I er kommet frem, kan I nyde, at der er parkeringsmuligheder tæt ved vores feriehuse. Men først og fremmest kan I glæde jer til, at alle feriehuse ligger tæt på den lange, brede strand ved Østersøen.
Få drømmeferien til gode tilbudspriser
Vi siger det ikke højt til hvem som helst: Men kik vores gode tilbud igennem, og bestill jeres næste ferie i et feriehus på Weissenhäuser Strand til gode tilbudspriser!












