Velkommen på vores
4-stjernede Strandhotel

Hos os bliver ønsker opfyldt og drømme til virkelighed

Glæd jer til ferien på det 4-stjernede Strandhotel på Weissenhäuser Strand

Glæd jer til at bo lige bag diget og lige ud til den brede, hvide Østersø-strand. Vores hotel har i alt 182 hyggeligt indrettede værelser, hvor I er garanteret både en god nattesøvn,  rekreation og afslappende feriedage.

På vores 4-stjernede Strandhotel finder I også Restaurant Sonnenrose og Dünenbad med et stort wellness-område, inkl. swimmingpools, et stort saunalandskab, fitness-center og afslapningsområde. Som gæster på vores 4-stjernede Strandhotel har I fri adgang til Dünenbad under hele opholdet. Hotellet har også sin egen skønheds- og massage-salon samt veludstyrede faciliteter til møder og private fester.

Læs mere om det 4-stjernede Strandhotel og vores mange tilbud her på hjemmesiden, hvor I også nemt og hurtigt kan bestille jeres næste ophold online. Har I spørgsmål eller søger I mere information?  Se mere under service og Info, hvor vi har samlet de vigtigste informationer og detaljer. Eller find e-mail adresse og telefonnummer under kontakt, hvor I kan skrive direkte til os. I kan også med fordel kontakte os på vores danske Facebook-side, Weissenhäuser Strand - på dansk.

Få et hurtigt overblik over alt det vigtige

  • Store, hyggeligt indrettede hotelværelser
  • Fri brug af trådløst internet i hele ferien
  • Righoldig og varieret morgenbuffet i Restaurant Sonnenrose
  • Fri adgang hver dag til Dünenbad med swimmingpools, jacuzzi, saunalandskab, fitnesscenter o.a.
  • Strandhotels moderne design
  • Alsidigt udbud af wellness- og fitnesstilbud
  • Maksimal komfort i swimmingpools og jacuzzi med 30 grader varmt badevand
  • Afslappende wellness-behandlinger; ren nydelse for både krop og sjæl
  • Fuldt udrustet fitnesscenter
  • Kulinarisk nydelse á la carte i Restaurant Sonnenrose
  • Stort udvalg af fine vine, frisklavede cocktails og longdrinks i hotelbaren
  • Hjemmelavede kager og lækre kaffespecialiteter
  • Inkl. strøm, varme, håndklæder efter behov og slutrengøring
  • Gratis parkering
  • Tilfredse gæster; 95 % af alle anmeldelser af Strandhotel på HolidayCheck anbefaler os
  • Og meget mere

DK Hotelzimmer

Pris pr. nat

Min.
Maks.

Antal personer (maks. 10)

Angiv min. antal badeværelser (maks. 2)

Angiv min. antal soveværelser (maks. 3)

Kæledyr tilladt

Alle

Ja

Nej

Handicapvenlig

Alle

Ja

Nej

Søgning færdig

Nulstilling af filter

Bedste Pris - med garanti

Bestil jeres næste ferie på Weissenhäuser Strand direkte hos os! Vi garanterer jer altid den bedste pris. Skulle I før jeres ankomst finde det samme produkt med de nøjagtig samme reservationsbetingelser noget andet sted til en lavere pris, så ta' straks kontakt til vores reservationsafdeling og vis os den lavere pris (f.eks. i form af et link til en hjemmeside, et foto, et screenshot e.l.). I kan kontakte reservationsafdelingen på telf. +49 4361 55 40 eller på mail info@weissenhaeuserstrand.de.

Vores sociale medier:

Facebook
@weissenhaeuserstrand på dansk 

Instagram
@weissenhaeuser_strand_dk

Sauna & fitness i Dünenbad på vores 4-stjernede Strandhotel

Slå jer ned i en afslappende oase og nyd de mange forskellige wellness- og fitness-tilbud i Dünenbad på det 4-stjernede Strandhotel. Her kan I opleve den højeste bade-komfort i de to forskellige swimmingpools med en perfekt dybde på 1,30 m. og badevandet perfekt tempereret til behagelige 30 grader. Forkæl jer selv med et ophold i det store jacuzzi-bassin, og lad de boblende stråler fra bassinets mange dyser opløse spændinger og skabe dyb afspænding.

Oplev de mange forskellige muligehder i vores saunalandskab; begynd f.eks. med besøg i vores urte-sauna og fortsæt med at skabe bedre blodomløb med et beøg i vores isbrønd. Slap af og nyd roen i sanarium med bløde lyseffekter og beroligende musik. Et af saunalandskabets absoutte højdepunkte er klassiske finske sauna med temperaturer på op til 90 grader og regelmæssige aromatiske damp-udslip. Eller forkæl jer selv med et ophold i vores solarium og slap af bagefter med en stund i vores afslapningsområde og hyggelige lounge med den behagelige kaminild.

Til fitness-begejstrerede gæster tilbyder Dünenbad et omfattende og veludrustet fitness-center, inkl. et stort og varieret udbud af fitness-kurser og -lektioner. I fitness-centret står vores veluddannede trænere og instruktører klar med råd og vejledning om den mest optimale træning, tilpasset lige jeres behov og formåen. Gør endelig brug af deres store faglige viden og evner til at motivere, og få hjælp til at nå jeres personlige træningsmål.

Wellness og beauty på vores hyggelige 4-stjernede Strandhotel

Oplev mangfoldigheden i vores skønheds- og wellness-område på vores 4-stjernede Strandhotel, lige ud til den maleriske Østersø-kyst. Nyd at træde indenfor i en verden, præget af afslappet atmosfære og harmoni, mens I bliver forkælet af vores omfattende udbud af forskellige wellness-behandlinger, massager og sammensatte velvære-pakker med behandlinger, der passer særligt godt sammen. Giv jer selv en velfortjent pause fra hverdagen, og lad krop og sjæl komme i balance med f.eks. en velgørende Lomi Lomi Nui Massage.

Trænger hænder og fødder også til særlig omsorg, tilbyder vi selvfølgelig også klassiske pedicure og manicure behandlinger. Vores specielt sammensatte velvære-pakker afrundes perfekt med en fint afstemt dags-make up, udført af vores professionelle kosmetologer og ansigts-terapeuter. Læs mere om de mange muligheder for skønheds- og wellness-behandlinger på vores 4-stjernede Strandhotel!

Gastronomiske oplevelser på vores 4-stjernede Strandhotel,
lige ud til Østersøen

I vores hyggelige Restaurant Sonnenrose på det 4-stjernede Strandhotel giver den righoldige og varierede morgenbuffet jer den perfekte start på en god feriedag. Her kan I selv vælge og vrage fra den store buffet, inkl. frisklavede morgen-delikatesser fra det betjente åbne køkken. Lige meget om I er til det meget sunde eller til de søde delikatesser, så vil I finde en mangfoldighed af tillokkende muligheder på morgenbuffetten.

Til frokost og aftenmiddagen tilbyder Restaurant Sonnenrose et stort og afvekslende udvalg af varme retter. Menukortet byder på velsmagende retter og kulinariske lækkerier fra både det regionale holstenske køkken og fra det internationale køkken; her finder alle gæster nemt en yndlingsret, der appeller til både øjne, gane og smagsløg.

I vores hotelbar kan I forkæle jer selv med en drink før eller efter middagen, mens dagen langsomt rinder ud. Vores talentfulde bartendere byder på såvel klassiske cocktails og moderne nye kreationer med deres helt eget twist. Her mødes cocktail-fans, vine-elskere og spiritus-kendere over deres favoritdrink. Hotelbar er det perfekte sted til at samle op på feriedagens mange oplevelser og planlægge morgendagens aktiviteter.

I er velkommen på vores 4-stjernede Strandhotel
døgnet rundt, 365 dage om året

Vores reception er åben døgnet rundt på alle årets 365 dage, og uafhængig af tidspunktet er vores imødekommende medarbejdere altid klar til at byde velkommen eller tilbyde råd og vejledning om jeres ophold på vores 4-stjernede Strandhotel. Det står jer helt frit for, hvornår I vil checke ind og lade ferieoplevelserne begynde. Jeres værelser er parat til indflyning fra kl. 15.00. På jeres afrejsedag bede vi jer checke ud senest kl. 11.00. Ønsker I at blive lidt længere på afrejsedagen, kan I benytte jer af vores sen check ud tilbud, og benytte værelset helt frem til kl. 18.00. Nyd jeres ferieophold, fleksibiliteten, faciliteterne og den gode stemning på vores 4-stjernede Strandhotel. I vil helt sikkert føle jer velkommen!

Bestil ferien online til bedste pris