Vi gør opmærksom på, at vores online bestilling af bord ikke gennemføres 100 % automatisk, men kræver manuel medvirken af vores service-medarbejdere. Vi beder jer derfor have forståelse for, at vi tidligst kan bekræfte jeres bestilling af bord 5 dage før den ønskede dato. Vi beder jer endvidere respektere og overholde følgende retningslinier:
Den afslappede atmosfære i Restaurant Möwenbräu indbyder til hyggelige stunder, hvor I kan nyde det spændende udbud på buffeten. Restaurant Möwenbräu er elsket og populær blandt vores mange forskellige gæster. Her kan I vælge på forhånd at tilkøbe den store morgenbuffet eller halvpension med vores spændende og dagligt vekslende aftenbuffet til jeres hele ferie-ophold. Har I ikke tilkøbt nogen forplejning på forhånd eller er I bare på 1-dags besøg, kan I altid blot møde op og købe adgang til lige den buffet, I har lyst til.
Sov bare længe, og nyd det er ferie. Vores morgenbuffet er åben helt frem til kl. 11.00 hver dag, ja, faktisk helt til kl. 12.00 fredag-søndag. Morgenbuffeten er fyldt med friske og velsmagende lækkerier, der giver en god start på feriedagen, både for store og små. Vi byder på friskbagt morgenbrød, masser af andet brød og lidt til den søde tand, et stort og varieret udvalg af ost, pølse, honning, marmalader - og Nutella selvfølgelig - diverse gryn- og kornprodukter og masser af frugt og grønt. I kan nyde forskellige slags te, friskbrygget kaffe og kaffespecialiteter, juice og frugtsaft. Her er noget for enhver smag. Mange gæster elsker vores bemandede "Live Cooking" buffet med varme retter som æg og bacon, omeletter, spejlæg o.l. - og "lav-selv" pandekagerne er et stort hit.
Om aftenen kl. 17.00 - 22.00 kan I glæde jer til vores dagligt skiftende temabuffeter med et stort udvalg af velsmagende varme og kolde forretter, hovedretter og desserter. Ved vores "Live-Cooking" buffet kan I se og opleve vores kokke fremtrylle spændede og velsmagende retter - lige som I vil ha' dem. Vi sørger også godt for vores mindste gæster. På alle aftenbuffeter er der et særligt område med børnevenlige livretter. Og naturligvis flere slags desserter. Til alle aftenbuffeter tilbyder vi et omfangsrigt udbud af drikkevarer, inkl. Restaurant Möwenbräu's egen øl, tappet direkte fra fad. I kan også nyde øllen som "Möwenbräu to go“ – serveret i egen patentflaske, lige til at ta' med.
I løbet af dagen serverer vi frokost-anretninger a la carte og lækkerier fra vores kagebuffet til en hyggestund med eftermiddags-kaffen.
Når vejret tillader det, er det en helt særlig oplevelse at nyde maden og måske blive hængende lidt længere på panorama-terrassen med den skønne udsigt over klitterne og Østersøen.
Reservation af bord til aftenbuffet kan ske - lynhurtigt - online ovenfor til højre!
Velkommen - og velbekomme!
Nedenfor kan I bestille bord online. Bekræftelse sendes senest 5 dage før.