Ferielejligheder
på Weissenhäuser Strand

Vælg ophold fra 1 nat - vi anbefaler dog min. 2 nætter -  i 13 forskellige typer lejligheder og 2 typer feriehuse. Fra alle boliger kan I let gå til de mange aktiviteter, restauranter, caféer m.v., butikker og til den store, brede strand. Billedet viser en "Garten Apartment" med PLUS opgradering.

Bestil online - så er ferien straks klar

Miniferie til hele familien - året rundt!

På feriecentret Weissenhäuser Strand kan I nyde jeres miniferie - eller måske sommerferie - i vores 15 forskellige ferielejligheder og feriehuse. Alle boliger er fuldt udrustet med et veludstyret køkken, inkl. komfur, køleskab, mikroovn, kaffemaskine, el-kedel og service til det maks. antal personer, boligen er indrettet til. Og der er selvfølgelig dyner, puder, linned og håndklæder i alle boliger – og I skal ikke en gang gøre rent, før I rejser hjem!

Hos os kan I bare nyde den friske havluft, opleve masser af hyggelige timer sammen, og  ha' det sjovt med vores mange aktiviteter, ikke mindst i vores van(d)vittigt sjove Subtropisches Badeparadies (det subtropiske badeland) og i Dschungelland, fyldt med udfordringer og eksotiske oplevelser.

Vi har gjort det meget nemmere for vores danske gæster at opleve Weissenhäuser Strand. Vi er ikke alene tæt på Danmark, kun 2-4 timers transport hjemmefra, så ferien hurtigt kan begynde; det er også nemt og bekvemt at bestille og betale en ferie hos os. På vores online bestilling her på hjemmesiden kan I nemlig hurtigt og let bestille - på dansk - til lige de dage og i lige netop den type feriebolig, I ønsker.

Og så er priserne på siden i danske kroner! Hvis I vælger at bestille online, vil I få mulighed for at betale direkte i danske kroner, enten online eller på faktura via netbank til vores danske bank – helt uden fordyrende gebyrer. Vælger I at bestille via mail eller pr. telefon, vil I modtage faktura i Euro, men med en nem anvisning på, hvordan I omregner beløbet til danske kroner før betaling.

Vær venligst opmærksom på, at alle køb på stedet, altså når I er kommet frem, og jeres ferie hos os er begyndt, kun kan betales i €, med kontanter og internationale kredit- eller debetkort. Vi modtager ikke betaling i danske kroner eller med Dankort noget sted på feriecentret.

Husk også, at vi giver jer en ekstra fordel, hvis I bestiller tidligt ONLINE. Bestiller I ONLINE - og husk det skal være online! - mindst 9, 6 eller 3 måneder før ankomst, får I en gavecheck på 15, 10 eller 5 % af lejen af jeres feriebolig eller hotelværelse. I kan anvende gavechecken i vores restauranter, caféer eller barer og ved vores attraktioner under jeres ophold. Så er der meget mere at holde ferie for!

En ferie på Weissenhäuser Strand kan gøres på alle tider af året - og ligegyldigt, hvordan vejret er. Vi har mange forskellige ferieboliger, så I kan helt sikkert også finde en bolig, der passer til lige netop jeres familie.

På Weissenhäuser Strand får I ren og frisk havluft i lungerne. Derfor beder vi jer respektere, at hele vores feriecenter er røgfrit område. Vi har dog indrettet særlige og tydeligt skiltede områder, hvor det fortsat er tilladt at nyde tobak.

Vi ønsker jer rigtigt god - og sjov! - ferie hos os.

Seebrücke - velkommen til vores nye strandpier

I begyndelsen af august 2023 har vi fået en helt ny attraktion på stranden! Vi har nemlig åbnet den helt nybyggede Seebrücke, og har dermed fået en endnu flottere og endnu mere moderne strandpier ud i Hohwachter Bugt. Alle vores ferie- og strandgæster kan nu året rundt glæde sig over den nye Seebrücke i et moderne og innovativt design. I kan se frem til at nyde vidunderlige timer i solen, den friske brise, lyden af bølgerne og ikke mindst de smukke solnedgange over havet.

Sammen med den nye Seebrücke har vi ombygget vores populære bistro på stranden, der også har skiftet navn til "Bröker Beach Bistro". Den er opkaldt efter naturbeskyttelsesområdet mellem diget og kitterne, "Weissenhäuser Brök".

Den nyeste attraktion på Weissenhäuser Strand er bestemt værd at besøge og opleve!

Generelt om priser og evt. tilkøb ved ferier i vores ferieboliger

Ankomst Ferieboligen er garanteret klar senest kl. 17.00. Men I kan ankomme fra kl. 08.00 og benytte ferieparkens faciliteter hele dagen. Hvis I afleverer et mobilnr. i receptionen, vil I modtage en SMS, når ferieboligen er klar til indflytning.
Afrejse Senest kl. 10.00, men I kan benytte ferieparkens faciliteter hele dagen, og køre hjem, når I vil.
Receptionens åbningstider Fred. - lørd. kl. 08.00 - 20.00 og sønd. - tors. kl. 08.00 -19.00.
Herefter kan check-in ske ved vores selvbetjeningsterminaler udenfor receptionen eller på Strandhotel (døgnbemandet)
Sengetøj, linned og håndklæder er inkl. i prisen Alle ferielejligheder og -huse er udstyret med sengetøj (hovedpuder og dyner), linnedpakke (lagen, pude- og dynebetræk, lille håndklæde og viskestykke) samt en lille "ankomstpakke" (lille fl. opvaskemiddel, skraldepose, karklud og 1 rulle toiletpapir)
Slutrengøring efter afrejse Altid inkl. i prisen
Elektricitet, vand Altid inkl. i prisen
Skift af sengetøj under opholdet 13,00 € pr. sæt. Bestilles, betales og afhentes i Service Point på Dorfplatz
Babyseng pr. nat 38,00 dkr. Tilføjes automatisk reservationen ved børn under 3 år ud over antal faste sovepladser (hvis tilladt). Kan manuelt fjernes før afslutning af reservation
Ekstra opredning pr. nat 76,00 dkr. Tilføjes automatisk reservationen ved flere personer ud over antal faste sovepladser (hvis tilladt). Kan manuelt fjernes før afslutning af reservation
Person-transport til og fra Oldenburg station 10,00 €, inkl. bagage (bestilles ved reservering eller senest kl. 12.00 dagen før i receptionen/informationen)
Kæledyr 114,00 dkr. pr. nat. Kun mod forudgående bestilling og skriftlig bekræftelse. Kæledyr må ikke medtages i ferieboligerne uden forudgående bekræftelse.
Handicapvenlige ferielejligheder Bestilles ved reservering. Garten Apartment 80 m², Ferielejligheder Luv & Lee 41 m², Ferielejligheder Am Park 40 m²
Internet Gratis adgang til trådløst netværk i alle boliger og fælles områder. Kode til netværk udleveres ved check-in.

Afhængig af det opgivne antal personer bliver nødvendige babysenge og ekstra opredninger automatisk tilføjet reservationen. De kan manuelt fjernes igen inden endelig afslutning af reservationen.

Stor morgenbuffet i restaurant Möwenbräu 2024

Morgenbuffet (kl. 07.00 – kl. 11.00) Pris
Voksne (buffet) 190,00 dkr. pr. dag (ved forudbestilling), 27,00 € pr. dag (ved køb efter ankomst)
Børn, 4 -12 år (buffet) 95,00 dkr. pr. dag (ved forudbestilling), 13,50 € pr. dag (ved køb efter ankomst)
Børn under 4 år Er velkommen til at spise med gratis

Halvpension (morgen- og aftenbuffet - ny buffet hver dag) i restaurant Möwenbräu 2024

Halvpension Pris
Voksne 396,00 dkr. pr. dag (ved forudbestilling), 56,00 € pr. dag (ved køb efter ankomst)
Børn, 4 -12 år 198,00 dkr. pr. dag (ved forudbestilling), 28,00 € pr. dag (ved køb efter ankomst)
Børn under 4 år Er velkommen til at spise med gratis

Aftenbuffet (ny buffet hver dag) i restaurant Möwenbräu 2024

Aftenbuffet (kl. 18.00 – kl. 21.00) Pris
Voksne (buffet) 206,00 dkr. pr. dag (ved forudbestilling)
Børn, 4 -12 år (buffet) 103,00 dkr. pr. dag (ved forudbestilling)
Børn under 4 år Er velkommen til at spise med gratis

Dorfplatz - ferieparkens centrum

Her finder I bl.a.:

  • Service Point og Feedback Point for gæster
  • EDEKA Supermarked
  • Show scene
  • Hængekøjer
  • Butikker
  • Kiosk med post-aflevering
  • Bierkate, udendørs servering
  • Bager
  • Møntvaskeri
  • Kontant-automat
  • Legebåden "Geheimerat Ladisch"
  • Springvand med lys

Billeder

Bestil ferien online til bedste pris