Subtropisches Badeparadies
for store og små vandhunde

Subtropische Badeparadies er Nordtysklands største og mest "action-fyldte" subtropiske badeland på mere end 10.000 m2, Det omfatter nu også et "biograf-bad" og et bølgebad med Nordtysklands længste indendørs bølger og 470.000 liter vand. Det svarer til indholdet i ca. 26.100 badekar! Det fås ikke større, flottere og sjovere! Så skynd jer at pakke badetøjet og kom ned og kast jer ud i det - uanset årstiden. Her er sjov og vandballade for både store og små. I de flotte omgivelser venter der jer store badeoplevelser og masser af afslapning på samme tid.

I vores nu 10.000 kvm. store "Subtropisches Badeparadise" kan I bl.a. opleve:

  • Bølgebad med biograflæred til vores Bio i Badet aftener
  • Hyggelige "Muslinge-køjer" og massagestole
  • Regnskovs-dusch
  • Badetøjs-sauna og dampbad
  • Spray-bruser område
  • Den 214 m. lange "Aqua Racer" dæk-vandrutsjebane
  • Den 156 m. lange "Eventyr" vandrutsjebane
  • Den 70 m. lange "Turbo" vandrutsjebane
  • Den store vandlegeplads, "Water World“
  • Den 3-sporede "bølge"-vandrutsjebane
  • Den stejle vandrutsjebane - plask, lige ned i bassinet
  • Whirlpool-grotten med jacuzzi-bassiner
  • Børne-legebassin med masser af aktiviteter og indtryk
  • Babypool med vand-legetøj
  • 900 m² afslapnings-område med liggestole
  • Bistro med varme og kolde forfriskninger, snacks m.v.
  • Og meget mere
  • Weissenhäuser Strand Rutschen im Subtropischen BadeparadiesWeissenhäuser Strand Rutschen im Subtropischen Badeparadies

    Hvinende sjove rutsjebaner

    Glæd jer til masser af sjov og "speed" i Nordtysklands mest elskede samling af vilde vandrutsjebaner. Prøv f.eks. den 214 m. lange "Aqua Racer" *** den 156 m lange "Eventyr" rutsjebane, den 70 m. lange "Turbo" rutsjebane *** den 3-sporede "Bølge" rutsjebane!

  • Weissenhäuser Strand Attraktionen Wellenbecken im Subtropischen BadeparadiesWeissenhäuser Strand Attraktionen Wellenbecken im Subtropischen Badeparadies

    Bølgebadet - lige til at kaste sig ud i!

    Vores bølgebad rummer mere end 470.000 l. vand. Her er store bølger i den dybe ende og mindre bølger i den lave ende, så alle kan være med. Den avancerede teknik holder konstant bølgebadet i gang. Om sommeren sørger teknikken dog for et kvarters pause hver time, så også gæster uden hang til bølger kan være med.

  • Weissenhäuser Strand Kinderbecken im Subtropischen BadeparadiesWeissenhäuser Strand Kinderbecken im Subtropischen Badeparadies

    Børnebassiner - med store oplevelser

    Børnene elsker vores store lege-børnepool med masser af legemuligheder, og i vores babypool er vandet ekstra varmt. Og det er tilladt at ta' de voksne med! Familie-oplevelser, I vil huske alle sammen - og elske at komme tilbage til.

  • Weissenhäuser Strand Rutschen im Subtropischen BadeparadiesWeissenhäuser Strand Rutschen im Subtropischen Badeparadies

    Aqua Racer - vandrutsjebanernes formel 1

    Det er det helt rigtige navn til vores længste og vildeste vandrutsjebane. Fra startboksen går det stærkt nedad; banen har to baner, så den er velegnet til både store og små "vandhunde". Ligegyldigt om I kører alene eller om kap med hinanden, efter hinanden eller ved siden af hinanden, så venter der jer en kæmpe oplevelse. "Aqua Racer" er simpelthen rutsjebanernes formel 1!
    Der er fart på ned gennem det 2,5 m. bredde ovale rør fra hele 15 m. højde. Nogle steder er røret snævret ind til kun 1,5 m. - og så går det endnu hurtigere og lidt vildere ned ad. Her gælder det om at komme først, for pludselig er der ikke plads til at rutsje ved siden af hinanden! Det går ned ad for fuld fart gennem sving, på lange lige strækninger og gennem brede og smalle rør. Nogle gange går det lidt langsommere, andre gange er der fuld fart på frem til slutningen. Hele 214 m. fra den vilde start!

    Vigtigt: Børn under 6 år må kun benytte Aqua Racer sammen med en ansvarlig voksen.

  • Weissenhäuser Strand Rutschen im Subtropischen BadeparadiesWeissenhäuser Strand Rutschen im Subtropischen Badeparadies

    Bølge-rutsjebanen - hvem kommer først?

    "På pladserne" ”Færdige" ..... "Kør!". På den 35 m. lange bølge-rutsjebane er der væddeløb dagen lang. I kan dyste på tid eller med hinanden, når det går stejlt ned ad. Det er simpelthen van(d)vittigt sjovt - for hele familien! Vigtigt: Børn op til 6 år må kun benytte bølge-rutsjebanen sammen med en ansvarlig voksen.

  • Weissenhäuser Strand Water World im Subtropischen BadeparadiesWeissenhäuser Strand Water World im Subtropischen Badeparadies

    Water World - "vandhundenes" legeplads

    Water World er simpelthen én stor, indendørs flydende vand-legeplads med mere end 400 m² at boltre sig på - og alle elsker den!. Her er stier og løbegange, der forbinder de mange oplevelser og aktiviteter, spredt ud på 3 etager. Her er springvand, gejsere, vandkanoner og gangbroer - og mange andre sjove aktiviteter. "Water World" har også 3 vandrutsjebaner, og oppe i 10 m. højde sidder der en "kæmpespand" med ca. 1.600 liter vand, der kommer væltende ned over jer med jævne mellemrum. Hold øje med spanden! "Water World" er et garanteret hit for alle vores små gæster - og for alle legesyge voksne!

  • Weissenhäuser Strand Regenwalddusche im Subtropischen BadeparadiesWeissenhäuser Strand Regenwalddusche im Subtropischen Badeparadies

    Regnskovs-brusere - sådan føles junglen!

    Træd indenfor og mærk den subtropiske følelse på huden: Løb gennem den varme, bløde regn og nød oplevelsen under vores regnskovs-brusere. Det er Subtropischen Badeparadies!

  • Weissenhäuser Strand Attraktionen Subtropisches BadeparadiesWeissenhäuser Strand Attraktionen Subtropisches Badeparadies

    60° badetøjs sauna og dampbad

    Nu kan I gå direkte fra det varme vand til det endnu varmere område med 60° sauna og dampbad - i badetøj. Sammen bølgebadet har vi skabt en hel afdeling med sauna og dampbad. Både den store sauna og dampbadet er i høj grad "badegæste-venlig". Begge dele skal netop benyttes iklædt badetøj - i modsætning til vores klassiske saunaer i saunalandskabet i "Dünenbad" på ****Strandhotel. I kan frit bruge sauna og dampbad uden ekstra betaling.

Lej en "musling" - og forkæl jer selv

Nu kan I få endnu større oplevelser og ro på et langt besøg i Subtropischen Badeparadies. I kan nu leje vores bløde og hyggelige "Muslinger", hvor I får en eksklusiv base hele dagen. "Muslingerne" lejes i butik "Schatzkiste" inde i Subtropisches Badeland:

  • Tordenkile (Donnerkeil) 25,00 € pr. dag
  • Den lille musling (Kleine Muschel) 30,00 € pr. dag
  • Den store musling (Große Muschel) 40,00 € pr. dag
  • Løgmuslingen (Zwiebelmuschel) 45,00 € pr. dag

Vigtig information om vores yngste gæsters brug af rutsjebanerne

  • Aqua Racer, den røde dæk-rutsjebane: Børn under 6 år skal altid rutsje sammen med en ansvarlig voksen
  • Bølge-rutsjebanen: Børn under 6 år skal altid rutsje sammen med en ansvarlig voksen
  • Den blå "Eventyr"-rutsjebane: Børn under 8 år skal rutsje sammen med en ansvarlig voksen
  • Børnerutsjebanen: Er forbeholdt børn i alderen 6-12 år
  • Den gule turbo-rutsjebane: Må IKKE benyttes af gæster under 12 år

  1. Med entré til Subtropisches Badeparadies accepterer og forpligter alle gæster sig automatisk til at ville overholde de til en hver tid gældende ordens- og baderegler.
  2. Entrébilletter, der er udstedt til bare et besøg, er ikke længere gyldige, når gæsten igen forlader Subtropisches Badeparadies.
  3. De til hver en tid gældende entrépriser, herunder regler om ekstra betaling ved tidsoverskridelse eller ved tilkøb, er meddelt ved særskilt opslag i receptins-området.
  4. Køb af entrébillet eller brug af forudbetalt entré giver ingen garanti for brug for evt. gratis ydelser i badelandet eller garanti for sidde- eller liggemuligheder. Entré til og brug af Subtropisches Badeparadies kan kun ske i den angivne åbningstid; ulovlig indtrængen i eller brug af Subtropisches Badeparadies kan straffes efter gældende strafferetslige regler.
  5. Gæster har ikke adgang til teknik-, receptions-, personale- og opsynsområder og –rum i Subtropisches Badeparadies. Af sikkerhedshensyn bliver dele af Subtropisches Badeparadies kamera-overvåget. Optagelser anvendes udelukkede, hvis sikkerhedssituationer eller evt. kriminelle handlinger kan retfærdiggøre brugen, der tjener som sikkerhed for og beskyttelse af brugerne og deres ejendele samt Subtropisches Badeparadies generelt.
  6. Weissenhäuser Strand GmbH & Co. forbeholder sig ret til at reducere den frie daglige entré til Subtropisches Badeparadies for feriegæster til maks. 3 timer i tilfælde af mange gæster eller i særligt udvalgte ferieperioder.
  7. Den daglige ledelse af Subtropisches Badeparadies kan ligeledes til hver en tid helt eller delvist reducere brugen til og tilbuddene i Subtropisches Badeparadies i tilfælde af f.eks. driftsforstyrrelser, renholdning eller vedligeholdelse. I sådanne tilfælde gives der ikke afslag i den betalte entrépris eller på anden måde kompensation. På samme måde giver helt eller delvist manglende muligheder for at benytte Subtropisches Badeparadies på grund af foto- og filmoptagelser, arrangementer, kursusvirksomhed o.l. ikke mulighed for tilbagebetaling eller reduktion af entrépriser.
  8. Ved brug af garderobeskabe i Subtropisches Badeparadies er gæsterne selv ansvarlige for at låse skabene elektronisk, for at kontrollere, at skabene er forsvarligt låst, og for omhyggeligt at opbevare det elektroniske nøgle-armbånd sikkert. I tilfælde af tab eller bortkomst af det elektroniske nøglearmbånd opkræves et gebyr på 8,00 €. Med det elektroniske nøgle-armbånd kan maks. bruges 50,00 € i Subtropisches Badeparadies, børn dog kun 10,00 €. Bemærk, at forældre hæfter for deres børns evt. forbrug. Evt. forbrug afregnes ved kassen, når Subtropisches Badeparadies forlades.
  9. Weissenhäuser Strand GmbH & Co påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt for evt. værdier, der er bortkommet eller mistet på de offentlige arealer i Subtropisches Badeparadies eller i garderobeskabene (jvf. beskrivelsen af gæsternes eget ansvar for brug af garderobeskabene ovenfor).
  10. Det er ikke tilladt at medbringe eller indtage egen mad og drikke i Subtropisches Badeparadies. Indtagelse af mad og drikke er kun tilladt i de dertil særligt indrettede områder. Køb og indtagelse af alkoholiske drikke er begrænset til 3 genstande pr. person.
  11. Det er ikke tilladt at medbringe glas eller lignende emballage i Subtropisches Badeparadies. Glas og anden emballage, der udleveres i Subtropisches Badeparadies‘ serveringssteder, må ikke fjernes fra de områder, der er særligt indrettede til indtagelse af mad og drikke.
  12. Det er ikke tilladt at ryge noget sted i Subtropisches Badeparadies, dette gælder også for E-cigaretter.
  13. Det er ikke tilladt at benytte musikinstrumenter, lydgengivelsesapparater af nogen slags eller TV-apparater i Subtropisches Badeparadies.
  14. Gæster i Subtropisches Badeparadies er forpligtet til at undlade handlinger og opførelse, der strider mod almindelig skik og brug, kan bringe sikkerheden i fare eller føre til brud på god ro og orden.
  15. Det er kun tilladt at fotografere med kameraer og mobiltelefoner med udtrykkelig tilladelse fra de fotograferede personer. I sauna-området er fotografering og filmoptagelse helt forbudt. Ved indgang til Subtropisches Badeparadies giver gæster automatiske tilsagn om, at fotos og film, der optages og gemmes som del af marketing-aktiviteter for Weissenhäuser Strand GmbH & Co og i øvrigt ikke overtræder nogen lovgivning på området, kan anvendes i reklame- og markedsføringssammenhæng. Dette tilsagn kan gæster til hver en tid trække skriftligt tilbage.
  16. Tasker og kufferter med hjul er ikke tilladt i vådområder.
  17. Børn under 10 år må kun opholde sig i Subtropisches Badeparadies i selskab med og aktivt overvåget af voksne eller større børn. Børn under 10 år må ikke lades alene i bassiner og pools, men skal være under opsyn hele tiden. Personalet i Subtropisches Badeparadies kan ikke påtage sig at holde opsyn med børn.
  18. Personer med smitsom hududslæt, åbne sår eller smitsomme sygdomme har ikke adgang til Subtropisches Badeparadies. Det samme gælder snavsede eller urene personer samt alkohol- eller narkotikapåvirkede personer. Skulle sådanne personer forefindes i Subtropisches Badeparadies, kan de øjeblikkeligt bortvises af personalet. Ved bortvisning kan der ikke gøres krav på refundering af betalt entré.
  19. Alle gæster, der benytter Subtropisches Badeparadies, er forpligtet til at afvaske sig grundigt før indgang til bade-, våd- og sauna-områder. Sæbe, andre kropsafvaskningsmidler og cremer må ikke anvendes udenfor bruse-områderne.
  20. Det er kun tilladt at anvende decideret badetøj i Subtropisches Badeparadies; af hygiejniske årsager er T-shirt, badebukser ud over knælængde, jeans og overtræksdragter ikke tilladt. Evt. burkinis skal være fremstillet af sømfri badetøjsstof. Weissenhäuser Strand GmbH & Co påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt for evt. beklædning af kunststoffer, der beskadiges eller ødelægges ved brug af vandrutsjebanerne.
  21. Alle gæster bør udvise agtpågivenhed overfor den højere risiko for uheldssituationer, der findes ved benyttelse af de våde gulvflader. Man bør generelt være forsigtig på alle offentlige arealer, og man bør grundlæggende anvedne skridsikre badesandaler, når man færdes udenfor bassiner og rutsjebaner.
  22. Udspring eller bevidst skubben af andre fra bassinkanten er farligt for andre, og er derfor udtrykkeligt forbudt.
  23. Hårdtslående kaste-legetøj (tennisbolde, læderbolde, frisbee’s o.l.), svømmefinner, luftmadrasser og oppusteligt vand-legetøj kan udgøre en fare for andre gæster, og må derfor ikke medtages eller benyttes i Subtropisches Badeparadies.
  24. Af sikkerhedshensyn er klatring på flisevæggene og løb overalt i Subtropisches Badeparadies ikke tilladt.
  25. Gæster, der ikke kan svømme, skal forblive i ikke-svømmer området, når det det store svømmebassin benyttes. For at opnå den bedste sikkerhed har småbørn, ikke-svømmere eller usikre svømmere pligt til at benytte egne svømme-hjælpemidler så som svømmevinger, svømmeveste, svømmeplader eller svømmebælter, når bassiner og vandområder benyttes.
  26. Benyttelse af vandrutsjebanerne bør kun ske af personer, der er tilfredsstillende fysisk og mentalt i stand til at benytte faciliteterne.
  27. Saunaen ved bølgebassinet og dampbadet kan kun benyttes iklædt badetøj. Saunaerne kan kun benyttes med et stort badehåndklæde som underlag på træbænkene.
  28. Det er ikke muligt at tilbyde ligge-muligheder i sauna- og afslapningsområderne for alle gæster på alle tidspunkter. Det er ikke tilladt at forsøge at reservere eller spærre ligge- eller siddepladser med f.eks. håndklæder, tasker eller andre genstande. Så fremt gæster alligevel forsøger at spærre med evt. genstande, vil disse blive fjernet af personalet, enten på eget initiativ eller på opfordring fra andre gæster.
  29. Brug af alle faciliteter, inkl. lege- og sportsudstyr, i Subtropisches Badeparadies sker udtrykkeligt på eget ansvar.
  30. Evt. fundne, efterladte genstande bedes altid afleveret til opsynspersonalet.
  31. Ved besøg i Subtropisches Badeparadies af skoleklasser, foreninger eller andre organisationer har lærere, holdledere e.l. den fulde opsynspligt. Lærere, holdledere el. er ansvarlig for, at ordens- og badereglerne overholdes.
  32. Gæster, der gentagne gange eller i særlig grad ikke overholder ordens- og badereglerne, kan bortvises fra Subtropisches Badeparadies af opsynspersonalet.
  33. I tilfælde af bortvisning sker der ikke refundering af den betalte entré.
  34. Skriftlige opslag og anvisninger fra personalet skal altid følges uden tøven.

Evt. ønsker, idéer til forbedringer eller klager kan videregives til opsynspersonalet eller den daglige ledelse af Subtropisches Badeparadies. Ved særarrangementer i Subtropisches Badeparadies kan undtagelser fra ovenstående ordens- og baderegler tillades.

Vi ønsker alle gæster rigtigt god fornøjelse i Subtropisches Badeparadies.

Opdateret, december 2022.

Billeder

Bestil ferien online til bedste pris