Offentliggjort: 25. januar 2021
Kære ferievenner!
Som forebyggelse mod yderligere spredning af smitte med Covid-19 virus har de tyske myndigheder udstedt en juridisk bindende forordning, der gælder for hele Tyskland, om at alle ferie- og fritidsparker skal forblive lukkede foreløbigt til og med søndag 14. februar 2021. Den foreliggende forordning kan læses på tysk her. Lukningen er ligesom i foråret 2020 og siden slutningen af oktober 2020 en ren præventiv foranstaltning, der skal medvirke til at undgå en akut national sundheds-nødsituation.
Uafhængigt af de tyske myndigheders beslutninger fastholder det danske udenrigsministerieum den gældende rejsevejledningen for Tyskland, hvor alle unødvendige rejser til Tyskland frarådes.
Medarbejderne i vores reservationsafdeling står som vanligt til rådighed på e-mail info@weissenhaeuserstrand.de eller tlf. +49 4361 55 40. På grund af den helt usædvanlige situation oplever vi et stort antal e-mail forespørgsler og telefonopkald. Hav venligst også forståelse for, at svar på skriftlige henvendelser kan vare op til 7 dage.
Der vil efter anmodning være mulighed for at ændre, flytte eller opnå kompensation for berørte ophold. Vores gældende afbestillingsregler kan ses i vores handelsbetingelser på www.weissenhaeuserstrand.de/dk/handelsbetingelser.
Vi vil løbende informere om yderligere detaljer og den seneste udvikling på vores danske hjemmeside www.weissenhaeuserstrand.dk og vores sociale medier, herunder vores danske Facebook side, Weissenhäuser Strand – på dansk, der også kan anvendes til evt. henvendelser vedr. reservationer o.l.
Vi takker for jeres fortsatte forståelse og jeres tillid i disse omskiftelige og udfordrende tider.
Vi ser meget frem til igen at kunne byde jer velkommen i Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand!
Personale og direktion
Weissenhäuser Strand
Vores store subtropiske badeland, Subtropische Badeparadies, er nu blevet endnu flottere, større og sjovere. Den allernyeste, spændende og udfordrende attraktion er bølgebadet med 470.000 liter vand. Det svarer til indholdet i ca. 26.100 badekar! Så skynd jer at pakke badetøjet og kom ned og kast jer i bølgerne - uanset årstiden. Her er sjov og vandballade for både store og små. I de flotte nye omgivelser kan I få store badeoplevelser og slappe af på samme tid.