Manni Kaltz‘ fodboldskole på Weissenhäuser Strand
Manni Kaltz‘ fodboldskole for raske piger og drenge i alderen 6-14 år (video med tysk tale).Manfred Kaltz var bare 6 år gammel, da hans storebror tog ham med til fodbold. Manni viste sig at være et kæmpe talent, og allerede som meget ung blev han en etableret profil på Hamburger Sports Vereins hold i Bundesligaen, og snart efter også vesttysk landsholdsspiller. Når Manni i dag ser på tilbage på sin karriere, kan han med stolthed hævde, at han har virkeliggjort sin livsdrøm: Han blev europamester, vice-verdensmester, 3 gange tysk mester, tysk pokalvinder og vinder af Europa Cuppen for mesterhold (det, der nu hedder Champions League).
Nu er han optaget af at give sin lidenskab for fodbold videre til næste generation; efter at erhvervet A-licens som Bundesliga træner i 2005 har han grundlagt sin egen "Manni Kaltz" fodboldskole.
På sin fodboldskole henter Manni ofte hjælp fra andre trænere, hvoraf de fleste tidligere Bundesliga-spillere. På skolens kurser kan man regelmæssigt møde for eksempel Dieter Schlindwein (tidligere Bremen, Frankfurt og St.Pauli), Christian Schreier (tidligere Leverkusen, Düsseldorf og, Bochum) og Stefan Schnoor (tidligere HSV). Trænergruppen for hver kursus bliver - afhængigt af deltager-antallet - suppleret med erfarne ungdomstrænere.
Fodboldskolen er opbygget som flerdages kurser / „fodbold-camps“ på forskellige steder i Nordtyskland, mestendels i eller tæt på Hamburg. Og så var det, at vi tænkte: Hvorfor så ikke i Weissenhäuser Strand?
Vi kan derfor tilbyde forskellige kurser til både drenge og piger:
I sommerferie perioden og i efterårsferien (uge 42) tilbyder vi 4 dages kurser (mandag - torsdag) med 2 timers undervisning hver formiddag. Kurserne slutter efter den sidste træningssession med uddeling af diplomer og pokal, og med autograf-tid med instruktørerne.
Alle deltagere bliver inddelt i grupper efter alder og evner, og bliver også individuelt undervist. Alle deltagere får fodboldtrøje, -shorts og -strømper.
Det er Manfred Kaltz' erfaring, at med tilstedeværelsen af gamle Bundesliga koryfæer vokser børnenes motivation, opmærksomhed og disciplin voldsomt, og at deres fodboldkunnen på bare kort tid dermed kan gøre store fremskridt, for som Manni selv siger: „Jeg vil jo også gerne lære børnene noget!".
Vi gør opmærksom på, at alt kommunikation på fodboldskolen foregår på tysk