Dansk

Bestil jeres ophold online

0
0
0
0
 
Bestil jeres ophold online

Besøg falkonérgård Walter, lige ved siden af WaWaCo

Besøg falkonérgård Walter, lige ved siden af WaWaCo

Besøg falkonérgård Walter, lige ved siden af WaWaCo

Falkonérgård

Kære ferievenner!

Vi er glade for igen at kunne byde jer velkommen i Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand! For at sikre jer et behageligt, afslappende og trygt ferieophold hos os har vi opstillet en række detaljerede Corona-retningslinier. Alle vigtige informationer og detaljer om jeres ankomst og ophold på Weissenhäuser Strand finder I i vores "Spørgsmål og svar" oversigt under overskriften "Covid-19 / forholdsregler ved ankomst".

I kan ydermere - helt  gratis - benytte vores lokale offentlige, certificerede testcenter, der tilbyder COVID-19 antigen-quicktests med svar indenfor 15 minutter.

Vi informerer løbende om yderligere detaljer og den seneste udvikling her på www.weissenhaeuserstrand.dk og på vores sociale medier, inkl. vores danske Facebook side, Weissenhäuser Strand – på dansk.

Vi takker for jeres fortsatte forståelse og jeres tillid i disse omskiftelige og udfordrende tider.

Medarbejdere og direktion
Weissenhäuser Strand

Der er rovfugle-fremvisning og fodring hver lørdag kl. 15.00 i Falkonérgården. Alle er velkommen, og der er ingen forhåndstilmelding. Kom og oplev Timo og hans rovfugle; der modtages gerne en donation efter eget ønske til arbejdet med tilskadekomne rovfugle.

Ugle-vandringer med vores falkonérer! Ta' med på en enestående naturoplevelse

  • Ugle-vandringer gennemføres efter behov hver onsdag og lørdag kl. 18.00
  • Maksimum 12 deltagere, tilmelding er obligatorisk på telf. +49 0157 304 996 62 eller ved personlig henvendelse i Falkonérgården. Ugler er sky dyr, så vi er nødt til at begrænse deltager-antallet for ikke at ødelægge oplevelsen
  • Mødested: Ved bueskydnings-anlægget / boldbanen i centrets vestlige ende
  • Ugle-vandringerne varer ca. 3-4 timer
  • Inkl. en lille fugle-opvisning (afhængig af vejret)
  • Vi slutter turen med sammen at grille pølser, bage snobrød og nyde en forfriskning.
  • Pris: 39,00 € pr. person (betaling modtages kun i kontanter)

De er elegante, udholdende, lynhurtige - og nu kan I også opleve dem på Weissenhäuser Strand. Har I allerede gættet, hvad vi taler om? Kort fortalt har vi skabt et kæmpestort fuglevoliere med plads til ca. 30 fugle lige ved siden af vores wakeboard- og vandski-anlæg WaWaCo; her træner og fremviser Falkonérgården Walter sine dresserede jagtfalke og sneugler.

Falkonérgården Walter ledes af Timo Walter, der har været fuldtidsbeskæftiget som professionel falkonér siden 2003.

I området tæt på Falkonérgården har vi sammen med Timo og hans team anlagt en "Lær naturen at kende" sti med temaerne "skov" og "naturbeskyttelse". Stien indbyder til en lærerig spadseretur for både børn og voksne. På specielt anlagte poster på turen kan I bl.a. studere naturens mikroliv gennem et mikroskop, og f.eks. opleve livet og artsrigheden - i en vanddråbe! Eller I kan kome op i vores fugletårn eller prøve at lave musik med naturens egne klanginstrumenter.

På Falkonérgården tilbydes Timo og hans team også teambuildings seminarer, unikke foto-optagelser og særligt arrangerede fremvisninger, f.eks. ved fødselsdagsfester eller firma-arrangementer. I forbindelse med bryllupper arrangeres de særlige "ring-afleveringer", der udføres af specielt trænede rovfugle og ugler.

Ved siden af Falkonérgården arrangeres der også særlige undervisningsforløb for børnehaver og skoleklasser. Under mottoet „Det grønne klasseværelse“ kan eleverne også lære at bygge f.eks. insekt-hoteller, redekasser til flagermus og rugekasser til fugle. Falkonérgården skal også gerne medvirke til at øge miljøbevidstheden, ikke mindst blandt vores yngste gæster.

Tilbage i 2010 blev falkonérkunsten anerkendt som verdenskulturarv og den betragtes i dag officielt som et særligt kammeratskab mellem fugle og mennesker. Timo Walter håber, at hans falkonérgård vil gøre problemstillinger omkring natur- og dyrebeskyttelse mere aktuelle og nærværende for vores mange feriegæster på Weissenhäuser Strand. Af selvsamme årsag fungerer vores fuglevoliere også som rovfulge-"hospital" og udsætningsstation. 

Netop den helt unikke flora og fauna i eng-, strand- og skovområderne rundt om Weissenhäuser Strand gør området meget velegnet til rovfugle-pleje. F.eks. har den fredede europæiske havørn gennem de seneste mange år benyttet den frodige Østersø-kyst som yngle-område.

Åbningstider

  • Åben lørdag og søndag fra kl. 10.30 til kl. 16.30
  • Onsdag og lørdag fra kl. 15:00 til kl. 18:00 guidet tur og fodring
  • Onsdag og lørdag fra kl. 18.00 ugletur
  • Lukket mandag til fredag

Forespørgsleer om special-arrangementer kan rettes på telf.  +49 157  304 996 62.

 

Priser, rovfugle-fremvisninger

  Priser
Voksne 9,00 €
Børn (3 - 6 år) 4,00 €
Børn (6 - 14 år) 6,00 €
Skoleelever/studerende* 7,00 €
Pensionister/handicappede* 7,00 €
*Personlig ID skal kunne forevises. Til feriegæster i ferielejligheder, bungalows og på ****Strandhotel ydes 1,00 € rabat pr. person. Venligst bemærk, at betaling i Falkonérgård Walter kun kan ske med Euro i kontanter. Der er ingen mulighed for betaling m

Gruppepriser (ved grupper på 15 personer eller mere)

  Priser
Voksne 7,00 €
Børn (3 – 6 år) 3,00 €
Børn (6 – 14 år) 5,00 €
Skoleelever/studerende* 6,00 €
Pensionister/handicappede* 6,00 €
*Personlig ID skal kunne forevises.

Familiepris, rovfugle-fremvisninger (2 voksne og maksimum 3 egne børn)

  Priser
Familiebillet 30,00 €
Yderligere egne børn 6,00 € pr. barn
*Personlig ID skal kunne forevises.

Årskort rovfugle-fremvisninger

  Priser
Voksne 45,00 €
Børn (6-14 år) 30,00 €
*Personlig ID skal kunne forevises.
Falkonér Timo Walter og en af hans falke
En af de lærerige poster på "Lær naturen at kende" stien
Timo arbejder meget tæt sammen med falkene
Fugletårnet på "Lær naturen at kende" stien
Falkonérgården er også for helt små gæster
Oplev naturen i et mikroskop på "Lær naturen at kende" stien
En årvågen og opmærksom falk
En af de fantastiske flyvere
Find melodien med naturens klange på "Lær naturen at kende" stien

    Vi kan se, at den browser, der anvendes, er forældet. Browser er det stykke software, der anvendes for at benytte internettet.  For at kunne se alt indholdet og få det fulde udbytte af
    vores hjemmeside, er det nødvendigt at opdatere browseren. Dette kan for de fleste browseres vedkommende gøres gratis, uden fare  og på dansk ved at klikke her: http://browsehappy.com.