Subtropisches Badeparadies
for store og små vandhunde

Subtropische Badeparadies er Nordtysklands største og mest "action-fyldte" subtropiske badeland på mere end 10.000 m2, Det omfatter nu også et "biograf-bad" og et bølgebad med Nordtysklands længste indendørs bølger og 470.000 liter vand. Det svarer til indholdet i ca. 26.100 badekar! Det fås ikke større, flottere og sjovere! Så skynd jer at pakke badetøjet og kom ned og kast jer ud i det - uanset årstiden. Her er sjov og vandballade for både store og små. I de flotte omgivelser venter der jer store badeoplevelser og masser af afslapning på samme tid.

I vores nu 10.000 kvm. store "Subtropisches Badeparadise" kan I bl.a. opleve:

  • Bølgebad med biograflæred til vores Bio i Badet aftener
  • Hyggelige "Muslinge-køjer" og massagestole
  • Regnskovs-dusch
  • Badetøjs-sauna og dampbad
  • Spray-bruser område
  • Den 214 m. lange "Aqua Racer" dæk-vandrutsjebane
  • Den 156 m. lange "Eventyr" vandrutsjebane
  • Den 70 m. lange "Turbo" vandrutsjebane
  • Den store vandlegeplads, "Water World“
  • Den 3-sporede "bølge"-vandrutsjebane
  • Den stejle vandrutsjebane - plask, lige ned i bassinet
  • Whirlpool-grotten med jacuzzi-bassiner
  • Børne-legebassin med masser af aktiviteter og indtryk
  • Babypool med vand-legetøj
  • 900 m² afslapnings-område med liggestole
  • Bistro med varme og kolde forfriskninger, snacks m.v.
  • Og meget mere
Hvinende sjove rutsjebaner

Hvinende sjove vandrutsjebaner

Glæd jer til masser af sjov i Nordtysklands mest elskede samling af vilde vandrutsjebaner.

I får med garanti kilden i maven, når I suser ned ad den 214 m. lange "Aqua Racer" dæk-rutsjebane, vores "Eventyr" rutsjebane på 156 m., den 70 m. lange "Turbo" rutsjebane, den 3-sporede "Bølge" rutsjebane eller den korte, men vildt stejle rutsjebane lige ned i det store bassin.

Mærk adrenalinen og hør de høje hvin, når I drøner ned af vandrutsjebanerne i Nordtysklands ultimativt sjoveste vandland.

Bølgebadet - lige til at kaste sig ud i!

Bølgebadet - lige til at kaste sig ud i!

I det store bølgebad får vandhunde og badenymfer ikke mindre end 470.000 l. vand at boltre sig i.

Bølgerne er store i den dybe ende af bassinet og mindre i den lave, så alle kan være med. Avanceret teknik holder konstant bølgerne i gang.

Om sommeren sørger teknikken for et kvarters pause hver time, så også gæster uden hang til bølger kan være med.

Rundt om bassinet er der plads til at slappe af og hvile sig; det er ligesom ved havet! Bare indendørs!

Water World

Water World

Water World er én stor, indendørs vand-legeplads med over 400 m² at boltre sig på. Alle elsker den!

Her er stier, gangbroer og løbegange mellem de mange oplevelser og aktiviteter, spredt ud på 3 etager med springvand, gejsere og vandkanoner.

"Water World" har også 3 vandrutsjebaner, og fra 10 m. højde vælter "kæmpespanden" ca. 1.600 liter vand ned over jer med jævne mellemrum. så hold øje med spanden!

"Water World" er et garanteret hit for alle vores små gæster - og for alle legesyge voksne!

Børnebassiner - med store oplevelser

Børnebassiner - med store oplevelser

Børnene elsker vores store lege-børnepool og vores babypool med ekstra varmt vand.

Lege-børnepoolen, lige ved siden af "Water World", har masser af aktiviteter og udfordringer. F.eks. de små både af blødt skumstof, der ta'r de små eventyrer med ud på nye opdagelser.

I lege-børnepoolen og babypoolen udfordrer vi nemlig både kroppen og fantasien.

Og det er tilladt at ta' de voksne med! Til familie-oplevelser i Nordtysklands ultimative sjoveste badeland, I vil huske alle sammen - og elske at komme tilbage til.

Regnskovs-brusere - sådan føles junglen!

Regnskovs-brusere - mærk junglen!

Kom med ind under vores regnskovsbrusere og oplev den subtropiske følelse fra den varme, bløde regn på huden.

En forfriskende tur i regnskoven er en dejlig pause mellem de kildrende ture på vandrutsjebanerne eller den perfekte afslutning på jeres besøg i "Subtropisches Badeparadies!" Det er ren forkælelse af kroppen.

Og selvfølgelig har vi regnskovsbrusere i vores badeland! Det hedder jo ikke for ingenting "Subtropisches Badeparadies"!

60° badetøjs sauna og dampbad

60° badetøjs-sauna og dampbad

Gå direkte fra det varme vand til det ... endnu varmere saunaområde med 60° sauna og dampbad i jeres badetøj, og oplev den ultimative velvære!

Både den store sauna og dampbadet er i høj grad "badegæste-venlig". Begge dele skal netop benyttes iklædt badetøj - i modsætning til vores klassiske saunaer i saunalandskabet i "Dünenbad" på ****Strandhotel.

I kan frit bruge sauna og dampbad i "Subtropisches Badeparadies" uden ekstra betaling.

Lej en "musling" - og forkæl jer selv

Nu kan I få endnu større oplevelser og ro på et langt besøg i Subtropischen Badeparadies. I kan nu leje vores bløde og hyggelige "Muslinger", hvor I får en eksklusiv base hele dagen. "Muslingerne" lejes i butik "Schatzkiste" inde i Subtropisches Badeland:

  • Tordenkile (Donnerkeil) 25,00 € pr. dag
  • Den lille musling (Kleine Muschel) 30,00 € pr. dag
  • Den store musling (Große Muschel) 40,00 € pr. dag
  • Løgmuslingen (Zwiebelmuschel) 45,00 € pr. dag

Subtropisches Badeparadies Strandskal til leje

Weissenhäuser Strand Wellenbad im Subtropischen Badeparadies

Subtropisches Badeparadies Strandskal til leje

Vigtig information om vores yngste gæsters brug af rutsjebanerne

  • Aqua Racer, den røde dæk-rutsjebane: Børn under 6 år skal altid rutsje sammen med en ansvarlig voksen
  • Bølge-rutsjebanen: Børn under 6 år skal altid rutsje sammen med en ansvarlig voksen
  • Den blå "Eventyr"-rutsjebane: Børn under 8 år skal rutsje sammen med en ansvarlig voksen
  • Børnerutsjebanen: Er forbeholdt børn i alderen 6-12 år
  • Den gule turbo-rutsjebane: Må IKKE benyttes af gæster under 12 år

  1. Med entré til Subtropisches Badeparadies accepterer og forpligter alle gæster sig automatisk til at ville overholde de til en hver tid gældende ordens- og baderegler.
  2. Entrébilletter, der er udstedt til bare et besøg, er ikke længere gyldige, når gæsten igen forlader Subtropisches Badeparadies.
  3. De til hver en tid gældende entrépriser, herunder regler om ekstra betaling ved tidsoverskridelse eller ved tilkøb, er meddelt ved særskilt opslag i receptins-området.
  4. Køb af entrébillet eller brug af forudbetalt entré giver ingen garanti for brug for evt. gratis ydelser i badelandet eller garanti for sidde- eller liggemuligheder. Entré til og brug af Subtropisches Badeparadies kan kun ske i den angivne åbningstid; ulovlig indtrængen i eller brug af Subtropisches Badeparadies kan straffes efter gældende strafferetslige regler.
  5. Gæster har ikke adgang til teknik-, receptions-, personale- og opsynsområder og –rum i Subtropisches Badeparadies. Af sikkerhedshensyn bliver dele af Subtropisches Badeparadies kamera-overvåget. Optagelser anvendes udelukkede, hvis sikkerhedssituationer eller evt. kriminelle handlinger kan retfærdiggøre brugen, der tjener som sikkerhed for og beskyttelse af brugerne og deres ejendele samt Subtropisches Badeparadies generelt.
  6. Weissenhäuser Strand GmbH & Co. forbeholder sig ret til at reducere den frie daglige entré til Subtropisches Badeparadies for feriegæster til maks. 3 timer i tilfælde af mange gæster eller i særligt udvalgte ferieperioder.
  7. Den daglige ledelse af Subtropisches Badeparadies kan ligeledes til hver en tid helt eller delvist reducere brugen til og tilbuddene i Subtropisches Badeparadies i tilfælde af f.eks. driftsforstyrrelser, renholdning eller vedligeholdelse. I sådanne tilfælde gives der ikke afslag i den betalte entrépris eller på anden måde kompensation. På samme måde giver helt eller delvist manglende muligheder for at benytte Subtropisches Badeparadies på grund af foto- og filmoptagelser, arrangementer, kursusvirksomhed o.l. ikke mulighed for tilbagebetaling eller reduktion af entrépriser.
  8. Ved brug af garderobeskabe i Subtropisches Badeparadies er gæsterne selv ansvarlige for at låse skabene elektronisk, for at kontrollere, at skabene er forsvarligt låst, og for omhyggeligt at opbevare det elektroniske nøgle-armbånd sikkert. I tilfælde af tab eller bortkomst af det elektroniske nøglearmbånd opkræves et gebyr på 8,00 €. Med det elektroniske nøgle-armbånd kan maks. bruges 50,00 € i Subtropisches Badeparadies, børn dog kun 10,00 €. Bemærk, at forældre hæfter for deres børns evt. forbrug. Evt. forbrug afregnes ved kassen, når Subtropisches Badeparadies forlades.
  9. Weissenhäuser Strand GmbH & Co påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt for evt. værdier, der er bortkommet eller mistet på de offentlige arealer i Subtropisches Badeparadies eller i garderobeskabene (jvf. beskrivelsen af gæsternes eget ansvar for brug af garderobeskabene ovenfor).
  10. Det er ikke tilladt at medbringe eller indtage egen mad og drikke i Subtropisches Badeparadies. Indtagelse af mad og drikke er kun tilladt i de dertil særligt indrettede områder. Køb og indtagelse af alkoholiske drikke er begrænset til 3 genstande pr. person.
  11. Det er ikke tilladt at medbringe glas eller lignende emballage i Subtropisches Badeparadies. Glas og anden emballage, der udleveres i Subtropisches Badeparadies‘ serveringssteder, må ikke fjernes fra de områder, der er særligt indrettede til indtagelse af mad og drikke.
  12. Det er ikke tilladt at ryge noget sted i Subtropisches Badeparadies, dette gælder også for E-cigaretter.
  13. Det er ikke tilladt at benytte musikinstrumenter, lydgengivelsesapparater af nogen slags eller TV-apparater i Subtropisches Badeparadies.
  14. Gæster i Subtropisches Badeparadies er forpligtet til at undlade handlinger og opførelse, der strider mod almindelig skik og brug, kan bringe sikkerheden i fare eller føre til brud på god ro og orden.
  15. Det er kun tilladt at fotografere med kameraer og mobiltelefoner med udtrykkelig tilladelse fra de fotograferede personer. I sauna-området er fotografering og filmoptagelse helt forbudt. Ved indgang til Subtropisches Badeparadies giver gæster automatiske tilsagn om, at fotos og film, der optages og gemmes som del af marketing-aktiviteter for Weissenhäuser Strand GmbH & Co og i øvrigt ikke overtræder nogen lovgivning på området, kan anvendes i reklame- og markedsføringssammenhæng. Dette tilsagn kan gæster til hver en tid trække skriftligt tilbage.
  16. Tasker og kufferter med hjul er ikke tilladt i vådområder.
  17. Børn under 10 år må kun opholde sig i Subtropisches Badeparadies i selskab med og aktivt overvåget af voksne eller større børn. Børn under 10 år må ikke lades alene i bassiner og pools, men skal være under opsyn hele tiden. Personalet i Subtropisches Badeparadies kan ikke påtage sig at holde opsyn med børn.
  18. Personer med smitsom hududslæt, åbne sår eller smitsomme sygdomme har ikke adgang til Subtropisches Badeparadies. Det samme gælder snavsede eller urene personer samt alkohol- eller narkotikapåvirkede personer. Skulle sådanne personer forefindes i Subtropisches Badeparadies, kan de øjeblikkeligt bortvises af personalet. Ved bortvisning kan der ikke gøres krav på refundering af betalt entré.
  19. Alle gæster, der benytter Subtropisches Badeparadies, er forpligtet til at afvaske sig grundigt før indgang til bade-, våd- og sauna-områder. Sæbe, andre kropsafvaskningsmidler og cremer må ikke anvendes udenfor bruse-områderne.
  20. Det er kun tilladt at anvende decideret badetøj i Subtropisches Badeparadies; af hygiejniske årsager er T-shirt, badebukser ud over knælængde, jeans og overtræksdragter ikke tilladt. Evt. burkinis skal være fremstillet af sømfri badetøjsstof. Weissenhäuser Strand GmbH & Co påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt for evt. beklædning af kunststoffer, der beskadiges eller ødelægges ved brug af vandrutsjebanerne.
  21. Alle gæster bør udvise agtpågivenhed overfor den højere risiko for uheldssituationer, der findes ved benyttelse af de våde gulvflader. Man bør generelt være forsigtig på alle offentlige arealer, og man bør grundlæggende anvedne skridsikre badesandaler, når man færdes udenfor bassiner og rutsjebaner.
  22. Udspring eller bevidst skubben af andre fra bassinkanten er farligt for andre, og er derfor udtrykkeligt forbudt.
  23. Hårdtslående kaste-legetøj (tennisbolde, læderbolde, frisbee’s o.l.), svømmefinner, luftmadrasser og oppusteligt vand-legetøj kan udgøre en fare for andre gæster, og må derfor ikke medtages eller benyttes i Subtropisches Badeparadies.
  24. Af sikkerhedshensyn er klatring på flisevæggene og løb overalt i Subtropisches Badeparadies ikke tilladt.
  25. Gæster, der ikke kan svømme, skal forblive i ikke-svømmer området, når det det store svømmebassin benyttes. For at opnå den bedste sikkerhed har småbørn, ikke-svømmere eller usikre svømmere pligt til at benytte egne svømme-hjælpemidler så som svømmevinger, svømmeveste, svømmeplader eller svømmebælter, når bassiner og vandområder benyttes.
  26. Benyttelse af vandrutsjebanerne bør kun ske af personer, der er tilfredsstillende fysisk og mentalt i stand til at benytte faciliteterne.
  27. Saunaen ved bølgebassinet og dampbadet kan kun benyttes iklædt badetøj. Saunaerne kan kun benyttes med et stort badehåndklæde som underlag på træbænkene.
  28. Det er ikke muligt at tilbyde ligge-muligheder i sauna- og afslapningsområderne for alle gæster på alle tidspunkter. Det er ikke tilladt at forsøge at reservere eller spærre ligge- eller siddepladser med f.eks. håndklæder, tasker eller andre genstande. Så fremt gæster alligevel forsøger at spærre med evt. genstande, vil disse blive fjernet af personalet, enten på eget initiativ eller på opfordring fra andre gæster.
  29. Brug af alle faciliteter, inkl. lege- og sportsudstyr, i Subtropisches Badeparadies sker udtrykkeligt på eget ansvar.
  30. Evt. fundne, efterladte genstande bedes altid afleveret til opsynspersonalet.
  31. Ved besøg i Subtropisches Badeparadies af skoleklasser, foreninger eller andre organisationer har lærere, holdledere e.l. den fulde opsynspligt. Lærere, holdledere el. er ansvarlig for, at ordens- og badereglerne overholdes.
  32. Gæster, der gentagne gange eller i særlig grad ikke overholder ordens- og badereglerne, kan bortvises fra Subtropisches Badeparadies af opsynspersonalet.
  33. I tilfælde af bortvisning sker der ikke refundering af den betalte entré.
  34. Skriftlige opslag og anvisninger fra personalet skal altid følges uden tøven.

Evt. ønsker, idéer til forbedringer eller klager kan videregives til opsynspersonalet eller den daglige ledelse af Subtropisches Badeparadies. Ved særarrangementer i Subtropisches Badeparadies kan undtagelser fra ovenstående ordens- og baderegler tillades.

Vi ønsker alle gæster rigtigt god fornøjelse i Subtropisches Badeparadies.

Opdateret, december 2022.

Bestil ferien online til bedste pris