Masser af ferie - på få dage - bare få timer hjemmefra
Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand, en af Tysklands mest populære ferieparker, ligger kun ca. 30 min. i bil fra Puttgarden eller små 2 timer fra grænsen i Frøslev. På det familievenlige feriecenter med den 3 km. lange hvide sandstrand kan hele familien være sammen, hygge sig og opleve de mange forskellige aktiviteter hele året rundt. Der er mulighed for at bo i 13 forskellige typer ferielejligheder, 2 typer feriehuse eller i 3 kategorier hotelværelser på ****Strandhotel.
Hele familien kan boltre sig med mange spændende og oplevelsesrige aktiviteter som f.eks. Subtropisches Badeparadies (det store badeland), Abenteuer Dschungelland (lege- og aktivitetsland), Dünenbad med wellness- og fitness-områder, WaWaCo wakeboard- og vandski-anlæg, eventyr-minigolf, fodboldgolf, legepladser, boldbaner og ikke mindst den omliggende natur med sandstrand, skov, marker og charmerende dyr, der må klappes og nusses.
På Weissenhäuser Strand behøver ingen i familien at sulte eller kikke forgæves efter livretterne. Centret har en række restauranter, bistroer, caféer og barer samt eget supemarked.